Det begyndte med, at Cilja pludselig bakkede og klynkede, da vi skulle ned ad trappen fra 1. sal. Hun plejer at fare op og ned i en rygende fart, men nu turde hun ikke! Mange gange er hun skvattet på reposen midtvejs, hvor hun skal dreje 180 grader, inden hun løber det sidste stykke op eller ned, og nu havde hun fået nok!
Så var det af sted til tæppehandleren og få fat i en rest uldboucle. Den blev sat fast på reposen med dobbeltklæbende tape og en metalkant. Og så fat i Cilja og trække hende ud på de første par trin, og så løb hun igen, som hun plejede. Det var næsten, som om hun stod og vigtede sig lidt på reposen, inden hun løb videre.
Men ak! Om natten begyndte hun at brække sig, hun var blevet ramt af en omgangssyge. I et par dage ville hun hverken æde eller drikke, men heldigvis havde hun stadig energi.
Nu er hun frisk igen og var til træning i lørdags. Rikke kunne ikke, så jeg tog chancen og var selv fører for hende, og det gik bare fint. Første gang jeg prøvede det, kunne jeg dække hende af på 10 meters afstand. Og vi arbejdede også med rundering og apport. Jeg skal til at træne hende i at komme helt hen og aflevere en bold i hånden, hun betragter den stadig som et trofæ.
Det er stadig fantastisk træning for min ryg og højre ben, at komme ud med Cilja, vi nyder det begge.
Stå-øvelse
