mandag den 27. oktober 2008

C-hund

Da vi scorede vores 92,5 point til K-prøven, var vi måske lidt uheldige med lineføringen, men til gengæld var vi nok temmelig heldige i nogle af de andre øvelser. Men det går bare rigtig godt fremad med at blive sikker i de grundlæggende øvelser, som ud over lineføring er sid, stå og dæk. Jeg kan gå 15 skridt bort fra Cilja og vente mere end 30 sekunder, inden jeg går tilbage, og hun klarer det bare så fint.
Jeg har tænkt lidt over, at bagsiden af den medalje, at jeg altid kan kalde Cilja til mig, uanset afstand, og uanset om hun leger med andre hunde, nok er hendes problem med at være adskilt fra sin flok. Vi er ikke færdige med at finde frem til en holdbar måde at forholde os til det på endnu.
Hjemme er hun også tydeligt knyttet tæt til os. Hun elsker at ligge ved siden af den sofa, jeg sider i, og smålege med mig. Og hun følger meget efter mig rundt i huset, også op og ned ad trappen.
Klar til at gå i gang


Dækket af

søndag den 19. oktober 2008

C-hund og billeder fra stranden






Cilja er nu startet med træning af C-programmet. Det glæder jeg mig til, træneren John Hansen virker meget erfaren og kompetent, og der er to assistenttrænere på. Det skal nok blive sjovt.


I dag har vi været en tur til Tisvildeleje og nyde den friske blæst og solskinnet.

Jeg tog en serie billeder af Cilja, som jo nu er syv måneder.

Leg med islandsk fårehund

På vores morgentur møder Cilja og jeg af og til denne charmerende, 5 måneder gamle islandske fårehund. De store tunge hunde er Cilja lidt bange for at slå sig på, men det er tydeligt, at de her to har noget til fælles. Det er bedst med de hunde, som stadig ved, hvor de løber hen, selv om det går stærkt.

søndag den 12. oktober 2008

K-Prøve

Det var en flot dag på Dyrskuepladsen i Roskilde

Efterårsfarverne er kommet frem, Cilja kigger over mod prøvepladsen

Certifikatet

Så kom dagen, hvor Cilja og jeg skulle til vores første prøve.

Vi kom i god tid, så vi lige kunne få os luftet og se, hvad der skete. Lidt før aftalt tid blev vi kaldt frem. Prøven var todelt, så vi skulle vise lineføring og spring ét sted, og resten et andet sted.


Første øvelse: Lineføring.
Cilja gik og snusede til græsset og var temmelig ligeglad med mig. Det gik dog lidt bedre, da vi begyndte at løbe. Paradoksalt nok var lineføringen den øvelse, jeg havde frygtet mindst, men vi måtte nøjes med 5,5 point. Ikke den start, vi havde håbet!


Anden øvelse: Spring.
Spring har drillet mig en del, Cilja vil gerne springe, men hun bliver mærkelig anspændt, når vi nærmer os A-springet. Og hvad skete? Cilja gik perfekt på plads en meter før springet, sprang over i fint tempo og gik perfekt på plads på den anden side! Et 10-tal!


Så var det videre til andel af prøven.

Tredje øvelse: Stå.
Stå er en svær øvelse, det er svært at forstå, at man bare skal stå der og glo. Men Cilja stoppede op som hun skulle, blev tålmodigt stående, også da jeg gik tilbage, og satte sig først, da hun fik plads-kommandoen. Et ti-tal, som tæller dobbelt, altså 20!


Fjerde øvelse: Sid
Her måtte jeg give hende sid-kommandoen to gange, det trak et halvt point, ellers fint. Altså 9,5 point.


Femte øvelse: Dæk
Cilja klarede den faktisk fint, blot rejste hun sig halvt op, da jeg begyndte at gå tilbage til hende. 7,5 point.


Sjette øvelse: Tandvisning.
Dette har jeg ingen problemer med, jeg kan røre Cilja overalt. 10 point.


Syvende øvelse: Indkald.
Cilja løb straks ind foran mig og satte sig, fik en guf, fik en plads-kommando og gik flot bag om og på plads. 10 point, som også her tæller det dobbelt, altså 20 point.


Endelig den vigtigste karakter efter min mening: Helhedsindtrykket.
Jeg er meget glad for 10-tallet i denne diciplin, det er der fremtid i.


I alt blev det til 92,5 point og en samlet 4. plads blandt alle K-holdenes hunde. Der stillede 25 hunde til prøve.

onsdag den 8. oktober 2008

Nyt niveau i 'territoriespillet'

Hvordan i h... ???
Er hun besat af en poltergeist?!
Gode råd modtages.
Det gode er, at hun ikke havde ødelagt noget.

søndag den 5. oktober 2008

E-løb

Det er endnu ikke lykkedes Cilja at gøre noget ved 'cherif-fængslet'.
Det er faktisk mit indtryk, at hun ikke laver helt så meget ballade længere, når hun er alene.

Træningen nærmer sig Ciljas første prøve den 12. oktober. Jeg er godt tilfreds med, hvordan det udvikler sig. Vi har nok ikke til denne prøve en vinderchance, men det bliver uge for uge mærkbart bedre, og på længere sigt tror jeg, at vi kan komme langt.

I denne weekend var Cilja med i Dyrehaven som taskeholder, sammen med mor, for far, som løb med for anden gang. Som det fremgår af billedet, var det en kold og våd tjans. Vi var glade, da vi kunne sætte næsen hjemad!
Det blev til en helt pæn tid på 1:12:16. Det er godt to minutter bedre end sidste år. Og på våde og smattede stier.