Bastian

Vores to meget gode venner, Laila og Knud, har en rød Cocker Spaniel, som hedder Bastian. Han er en meget stærk førertype, som absolut ikke giver ved dørene til andre voksne hanner. Derfor har vi ventet lidt med at lade Cilja møde ham, og vi var lidt spændt på, hvordan det ville forløbe.
Da Cilja havde brugt et par minutter på at overbevise sig selv om, at Bastian ikke er farlig, så begyndte de at lege, og det viste sig, at Bastian havde en meget fin måde at tage hvalpen på. Han fandt sig i at blive sat på plads af Cilja og lod hende kravle rundt på sit hoved og krop.
Det skal dog siges, at han ikke var mere gentleman, end at han lige gik ind i stuen og strintede lidt på Ciljas slumretæppe! Så kunne hun se, hvem der var farmand!















Der kommer en film med deres leg på plænen senere, foruden en film med Rikke og Cilja.

Eget køretøj

Fedt at Mor og Far har skaffet mig et køretøj! De sagde det godt nok ikke, men jeg regnede selv ud, at det kunne kun være til mig. Bare en skam, at alle de sjove dimser, som jeg gerne ville have haft med ud på plænen at lege med, er placeret helt oppe i tagbagegebæreren.



Ellers ka' jeg godt li' at ta' en slapper i denne her lille kurv

Selvfundet legetøj

Jeg har haft nogle kvaler med at regne ud, hvad der gik galt, når jeg forsøgte at uploade en filmstump. Nu har jeg fundet ud af, at min netforbindelses upload-hastighed er for lav, så Googles blog-server mister tålmodigheden. På denne her forbindelse går det bedre.

Slagtekylling

Rart at man kan være lidt til gavn!

Hygge og andet

Hygge med Mor
To venner ser royalt bryllup - den ene har dog en anden dagsorden!
Visse foranstalt-ninger har været nød-vendige!!
Nu er det mere reglen end und-tagelsen, at begge ører stritter

Til angreb!

Hvalpetest, eftertanker

Lidt snyd - nu og da er det andet øre oppe at stritte, i så kort tid, at vi ikke når at tage et billede.

Her har vi snydt lidt ved at tage hende lidt tilbagelænet.


En sød lille dreng i nabolaget, Frederik, hilser på Cilja






Jeg har hele tiden været tilhænger af, at der blev lavet en hvalpetest, før Ayas hvalpe blev fordelt. Og jeg synes stadig, at det er en god ide, også fordi jeg har tillid til Helle Mulvad og hendes arbejde for racen.
Men nu da vi er begyndt at lære Cilja at kende, må jeg sige, at hvalpetesten siger ikke det hele, og rammer på nogle punkter ved siden af. Cilja er en ualmindelig initiativrig og modig hvalp, som viser stor selvstændighed og forekommer meget lærenem. Tit ser jeg Ayas gener i hende, når hun stormer rundt i haven bare for at løbe. Hun finder på alle mulige kunster og laver charmerende gavtyveangreb på os. Hun er dejlig social og elsker selskab, men hun kan sagtens beskæftige sig selv. Det er ikke helt den hvalp, jeg ville forvente ud fra hvalpetesten. Men alligevel synes jeg, at hvalpetesten er det bedste, man kan gøre, for at fordele hvalpene på den bedste måde.

Tunnel

Nu er Far kommet slæbende hjem med en såkaldt tunnel!
Skulle det være noget særligt? Ærlig talt, ved han ikke, at min mor er Aya?

Ører, Ricko og Freja

Ciljas ene øre har rejst sig
I dag skulle Cilja møde Jesper og Jannis hunde, Collien Ricko og lille Freja.
Freja kan være noget skrap, så hun blev holdt under nøje opsyn. Ricko var meget ivrig efter at møde sin nye papsøster. Cilja har en god måde at møde nye hunde på, når først hun lige har sundet sig nogle sekunder.

Hvalpemotivation

Billede 1: Cilja leger lidt med naboen på 11 uger
Billede 2: Byttedrift med bold i snor

I dag har Cilja og jeg været til hvalpe-motivation sammen med en flok Schæfer-hvalpe.
Kirsten var med som supporter.
Der er desværre ingen hvalpetræning i øjeblikket i Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, Kreds 3, på Engagergård i Måløv, så vi var søgt over på den anden side af vejen til Schæferhundeklubben, Kreds 3, også i Måløv.
På forhånd var vi lidt spændt på, hvordan det ville forløbe, for Cilja har hidtil afvist andre hundes tilnærmelser med en knurren, og en glammen om nødvendigt.
Men vor ængstelse blev gjort til skamme. Cilja var den mindste med sine 9 uger, men der var flere Schæferhvalpe på 11 uger, og nogle, som var lidt ældre. De der var endnu større, trænede for sig selv i nærheden. Og inden længe forsøgte Cilja at dominere nogle af de andre, hun fandt sig dog også i at måtte ligge lidt på ryggen.
Og vi klarede alle øvelserne med "sit", "dæk" og "stå" med bravour, og det samme var tilfældet med byttedriftlegen med en bold i snor, og endelig tandeftersyn.
Desuden fik vi lidt teori, bl.a. fik vi at vide, at trappen op til vores soveværelse skulle vi vente et års tid med at lade hende gå på selv, og vi skulle være forsigtige med at lade hende lege med større hunde, af hensyn til hendes knogler og led.
Cilja græd lidt i buret, da vi kørte der fra, hun havde haft en god oplevelse. Hun faldt dog hurtigt til ro i buret, og nu sover hun som en sten.

Succes med buret

Vi har i dag været en tur til vores yndlings-strand - Tisvildeleje Strand.

På turen hjem prøvede vi at sætte Cilja i transportburet. Hun forsøgte et par gange at kravle ud igen, mens jeg lukkede lynlåsene. Men så snart bilen satte i gang, så faldt Cilja til ro, og hun forblev rolig på hele turen hjem, ca. 3 kvarter. Da vi kom hjem, så syntes hun, at der var så rart i buret, så der kunne hun da godt blive lidt, ik' Far?

Mors kolleger og nye venner

Kollegerne
Naboerne
Majbrit
Henry













I dag har Cilja været hos Mors kolleger og blive beundret.
Hun har besøgt dyrlægen og hans kone, som er klinikassistent, så hun kunne få et positivt indtryk af et sådan sted.
Naboerne har været inde i haven og blive introduceret.
Og to dejlige mennesker, som passer kommunens grønne områder, og som har den største kærlighed til hunde, har hun mødt. De to, Majbrit og Henry, er at takke for, at vores gamle hund, Gaiva, fik tillid til mennesker, vi mødte.

Oplevelser

Transport-buret står i stuen, Cilja kan godt li' det
Ænderne er lidt skrappe, de passer på deres ællinger

Cilja lærer sine omgivelser at kende

Man må lære: At ild skal man passe på

Et fuglebad: Det kan man da bruge til at ligge i..!

Skønheds-søvnen: Den må man tage dér hvor man er.. (de ører der - har man ikke set dem før?)
Måske det sidste billede, før ørerne rejser sig ...

Et møde med Fars kolleger

Cilja måtte gerne ligge på Pers skrivebord
"Dumme-hønen" bli'r pelset!


Cilja gjorde stor lykke blandt mine kolleger. Hun tog det i stiv arm og gik roligt rundt og undersøgte det hele. Der er en glasvæg, og det undrede hende noget, men snart fandt hun døren, og så spankulerede hun ind i nabokontoret og sonderede terrænet og gik lige så roligt tilbage igen. Og Pia - jeg forstår nu, hvad du mente med, at hun har skjulte talenter. Hun er en dame med kant og karakter! Men dejlig!

Her er hun kommet på pinebænken!

Amager Strandpark, møde familien

I dag er det første dag, efter vi fik Cilja.
Vi har aftalt at mødes med vores børn, Rikke og Jesper, og vores svigerdatter Janni, til picknick i Amager Strandpark.
Cilja tager alle med storm, ingen kan stå for hendes søde gavtyveansigt og hendes kokette spring rundt, inden hun sætter sine sylespidse hvalpetænder i.
Natten forløb godt. Hun vågnede en gang imellem. Så stak jeg min hånd ned til hende i hendes hundeseng, og så legede hun lidt med den og faldt i søvn igen.
Hun har mødt tre af nabolagets hunde, men hun er vist ikke tryg nok hos os endnu til at turde give sig i lag med dem. Først afviser hun dem med en lille knurren. Er det ikke nok, så glammer hun. Men alle mennesker tager hun glad imod, og hun virker til at være tiltrukket af børn.
Det går fint med at køre bil. Hun rumsterer først lidt rundt, så falder hun til ro.
Hjemme i haven igen livede hun vældigt op, hun elsker bare at hoppe rundt på plænen. Og det pibende kødben, hun fik med fra Pia, er hendes yndlingslegetøj.
Cilja kan godt lide at opholde sig, hvor vi er. Måske har det at gøre med, at hun lige er rykket op med rode fra sit trygge fødehjem og endnu ikke helt kender sin plads hos os. Men hun virker faktisk rigtig glad. Og vi er bare rigtig glade for hende.

Første dag

En gangbro? Man kan da hvile sig i skyggen under den!
Hun er bare dejlig
Jesper og Janni med Cilja i vandkanten
Hvis det bli'r for farligt, er der trygt på Fars fødder
Rikke og Cilja hygger sig på plænen

Den store dag

Så blev det endelig dagen, hvor vi skulle ha' Cilja.
Efter et lille indkøbsraid i Citti Markt i Flensborg, satte vi kursen mod Pia og hendes hunde.
Vi vidste nu, at vi ikke havde fået den mørkegrønne, som vi først havde haft kig på, men den lysegrønne. Begrundelsen var, at den mørkegrønne er en dominerende førerhund, og det ville vi helst undgå. Den lysegrønne derimod er den mest sociale og vil ikke forsøge at udfordre sin fører. Vi er enige om, at det var det helt rigtige valg, vi er ovenud lykkelige for denne søde og charmerende lille hvalp.
Pia, vi skylder dig stor tak for det usædvanligt store arbejde, du gør for at forberede hvalpene bedst muligt. Dette er efter min opfattelse enestående!
Turen hjem gik over al forventning. Der var kun 5 minutters småklynken, så faldt Cilja til ro på skødet af Kirsten. Hun blev en lille smule køresyg efter en halv time, men resten af turen hjem gik stille og roligt. En gang imellem satte hun sig op, ligesom om hun ville se, hvordan Sjælland så ud.
Da vi kom hjem, satte vi hende ud på græsplænen, og straks satte hun sig og tissede på den. Derefter gik hun rundt og snusede til det hele, og hun nød at lægge sig i det bløde græs og nulre snuden ned i det.
Så gik turen ind i køkkenet, hvor en portion mad blev sat til livs med god appetit.
Endelig lagde hun sig til at sove på mine fødder, mens jeg skrev dette indlæg. Vi lagde hende i en lille kurv, for vi er nervøse for, at hun kommer i klemme under hjulene på kontorstolen.
Vi ser frem til mange herlige oplevelser med Cilja.

Overdragelsen

Du kommer snart og besøger mig, ik' Mor?
Jeg kan altså godt lege!
Her giver Pia os sin guldklump
Så er det alvor
En lille pause efter passage af Lillebælts-broen

Hjemkomst

Første tissetår på plænen
Her er helt rart!
Mad skal der til
Så er det tid til en lur

Aftenen før

Nu er det dagen og aftenen før, vi får vores længe ventede familiemedlem, Cilja. Vi ved ikke endnu, hvilken hvalp, det bli'r. Vi har peget på en, men den endelige afgørelse har vi overladt til Pia og Helle Mulvad efter hvalpetesten. Den franske ejer af hvalpenes far har ret til at vælge først, det gør han fredag.
Heldigvis befinder vi os i Flensborg, i det dejligste sommervejr, på et hotel, som ligger lige for enden af den langstrakte, smukke og stemningsfyldte havn. Og det hjælper på humøret at spise en herlig fiskeret i Jessens Fishperle, lige på Ballastkai, hvor billederne er taget.

Aftenstemning fredag

Aftenstem-ning med balloner i Flensborg havn

Vi glæder os til fiskeretten!

Havnekajen, et sted med stemning