Hovedselen

Mens Kirsten var til motion på Frederiksberg, gik Cilja og jeg en tur i Frederiksberg Have.

Her kan man se den sele til hovedet, som gør, at Cilja ikke kan trække så meget.

Hun er helst fri for den, og jeg tager den af, når vi er et sted, hvor hun må løbe løs.

Ud og bruge benet

Det går godt fremad efter operationen for diskusprolaps.
Det er en fornøjese at komme ud at gå med Cilja, og helst, hvor hun kan løbe løs.
Hun har et stort behov for at løbe og bruge sin krop, og hun holder sig altid i nærheden og er let at kalde ind.
I dag var vi igen på stranden, det nød vi alle.

Hjemme igen

Så er jeg vel hjemme igen.
Alt på privat-hospitalet Hamlet virker gennem- professionelt, og jeg følte mig hele vejen igennem i trygge hænder.
Billederne fra MR-scanningen var så skarpe, at kirurgen var heldig og dygtig nok til at ramme lige i plet, så operationshullet kunne begrænses til en minimal størrelse.
Der er ikke skåret i diskus, de generende udposninger kom af sig selv flydende ud ad hullet.
Alle smerter i benet og foden er pist borte, og nu kan jeg se frem til en genoptræningsperiode, så burde jeg have mulighed for komplet helbredelse.

Og sikke en dejlig velkomst, jeg fik af Cilja. Hun havde også hoppet rundt og gøet, da Kirsten talte i telefon med mig i går aftes.

Operation

Rikke var jo i Roskilde med Cilja til træning i lørdags. De trænede spor for første gang, og det klarede de fint. Rikke var lidt skuffet over, at de ikke prøvede så meget, da der ikke var mødt så mange, og det var bitterlig koldt.
Det er en særlig oplevelse at se, hvor stor en stjerne, Rikke har hos Cilja. Jeg er vant til, at Cilja følger mig overalt, men i det øjeblik, Rikke træder ind ad døren, så er det hende, hun følger.
Jeg var nu heller ikke så meget bevendt, for oven i discusprolapsen blev jeg fredag middag ramt af en slem influenza, som holdt mig på langs til mandag morgen.
Og nu har jeg været til MR-scanning på Hamlet, og onsdag morgen kl. 07:00 bliver jeg indlagt til operation. Og så følger 4 ugers sygemelding.
Så måske kommer Rikke til træning et par gange mere?

Endelig kom Rikke hjem

Siden 1. september har Rikke og hendes veninde Mette været på rejse i Australien. I dag hentede vi dem i lufthavnen, og vi var spændt på, om Cilja kunne genkende Rikke. Det var der aldeles ingen tvivl om! De kastede sig bare i favnen på hinanden.
Jeg er løbet ind i en diskusprolaps, som har påvirket mit højre ben og fod, det er ved at blive undersøgt på Hamlet. Det ser heldigvis ud til, at jeg er i bedring. Så Rikke tager til træning i Roskilde i morgen med Cilja, det bliver sjovt at høre om. Rikke er rigtig god til hunde, så jeg er ikke i tvivl om, at det bliver sjovt for dem begge.
At min fod er i bedring, giver jeg Cilja æren for, det er sundt at gå de daglige ture.

Grangrenen

Juletræet er genbrugt til afdækning af bede i haven - og Ciljas legetøj!

Leg med mors vanter

Godt nytår fra Cilja, Kirsten og Jens

Nytårsaftens dag var jeg med til at løbe et halvmaraton på Amager langs stranden og til Operaen, det var til fordel for Rigshospitalets BørneUngeProgram. Jeg har holdt for meget juleferie og ikke trænet nok, så jeg gik sukkerkold med 3 km til mål. Jeg kom dog i mål, 10 minutter forsinket.

Imens gik Cilja og Kirsten rundt og trænede i at bruge den nye hovedsele. Cilja trækker som en slædehund, og vi så ikke nogen anden udvej, end at anskaffe den sele. Men den er Cilja godt nok ikke indstillet på at finde sig i! Sikke krumspring, hun kan lave, for at få den af! Jeg kender hendes stædighed, men denne gang slipper hun ikke.

Så var det rart at komme ud til stranden og røre de ømme ben i det dejlige solskin her nytårsdag. Så er vi klar til Foghs nytårstale.