onsdag d. 6. maj.Cilja er midt i sin pubertet, og nogle af de ting, hun kunne som hvalp, er hun ikke sikker i mere.
Hun er rigtig god til at søge et felt, problemet er kun, at hun ikke vil aflevere til mig, det er sjovere at rende rundt om mig i cirkler. Det samme gælder apporten. Alt hvad hun laver bliver udført med en overvældende energi.
Jeg var forberedt på, at vi ville score nogle lave karakterer på grund af alt dette, og det var OK.
Men en morgen, hvor vi trænede, gik det op for mig, at jeg stillede urimelige krav og blev irriteret på Cilja, når hun ikke kunne det, som hun kunne før. Og jeg indså, at det var den kommende prøve, som fik mig til det. Jeg kunne gå en hel dag på arbejdet og være sur på mig selv over det.
Jeg besluttede på stedet, at jeg ville melde fra til prøven. Vi træner jo for at have det sjovt, og puberteten vil Cilja jo komme over, og så vil træningen stille og roligt gå fremad igen. Der kommer nok en ny prøve efter sommerferien.
Ciljas fantastiske energi og stålvilje har også længe voldt os kvaler, når vi går tur med snor.
Her trækker Cilja både fremad, tilbage og til begge sider i et væk.
Vi har prøvet to specialseler, en på hovedet og en, som strammer under armhulerne. Men da vi ikke vil skade hende, har vi droppet dem igen. Men nu har vi forsøgt at kombinere hendes brystsele med en lænke om halsen, og det ser sørme ud til at virke. Snoren har fat i begge dele samtidig og lænken giver et let tryk på forsiden af halsen, når hun trækker. Men ikke så meget, at det generer vejrtrækningen.
Cilja er stadig en meget kærlig hund mod os, og hun er stadig noget dominerende overfor hunde, hun møder. Men hun er også meget glad for at lege og løber hurtigt som vinden. Og hendes bedste legetøj er stadig bolde, som hun ofte når at gribe i første opspring.
