Mælketænderne falder ud

Lige nu går det stærkt med at tabe mælketænderne.
Her er to af kindtænderne, og der er også røget en hjørnetand i undermunden.

I den sidste uge af vores ferie var vi et smut med Combi-campen til Bjerge Strand syd for Kalundborg.
Cilja elsker, når der er et tæt, levende hegn, hvor hun kan lave sig en hule.

Det gik fint, anden dag Cilja var alene hjemme. Vi kunne se, at legetøjet havde været flittigt i brug, og hun turde vise sin glæde, da vi kom hjem. Men det er utroligt, hvor sød og kærlig hun er, lige før vi går om morgenen!

Alone at home

Så kom dagen, da Cilja skulle være alene hjemme, mens vi begge var på arbejde i otte timer.
Vi var jo blevet lidt skeptiske, da vi så, hvad Coco og Paya havde udrettet i Assens!
Vi havde trænet i at gå hjemme fra og komme tilbage utallige gange, men Cilja græd hjerteskærende hver eneste gang. Vi var blevet enige om, at lukke adgangen fra køkkenet til stuen og fra entreen til stuen. Cilja kunne så bevæge sig mellem køkkenet og entreen, og hun havde sin kurv, sit transportbur og sit legetøj. Men det var med tungt hjerte, vi tog af sted.
Og vi var meget spændte, da vi hastede hjem igen.
Kirsten blev sat af ved en smutvej, så hun kunne komme først hjem til fods og lytte, inden dieselmotoren nærmede sig med sin karakteristiske lyd.
Der var helt stille! Men hvad var det? Var døren ikke åben fra entreen til stuen? Den havde vi helt sikkert lukket om morgenen! Da vi kom ind, stod Cilja lidt slukøret og så ud som om, hun ikke rigtig turde blive glad, og vi måtte kalde. Men der var ikke bidt eller kradset noget som helst i stykker! Naboen fortalte os senere, at hun havde hørt en sørgmodig klagesang med mellemrum i flere timer, så glad havde Cilja ikke været, men intet var ødelagt. Og snart var hun sit gamle glade jeg fuld af spilopper! Vi håber, hun snart vænner sig til det. Og heldigvis arbejder Kirsten ikke alle ugens dage.

Sommerferie 2008

Det er altså hyggeligt, at Rikke er med!
Mange børnefamilier ville gerne hilse på.
Altså Rikke, den er af plastic!
Hvordan kommer vi ud?

Det startede med en forskrækkelse!
Pludselig græd og jamrede Cilja sig ude i haven den dag, da vi ville køre afsted. Og hun trak på højre forben. Efter en snak med dyrlægen blev vi enige om, at det dreje sig om en forstrækning, og at det kunne klares med et par Panodiler og begrænset motion.
Det er nu sin sag at få Cilja til at tage den med ro, og de næste ca. 4 dage ømmede hun sig med mellemrum - så bar vi hende hjem eller hen til bilen.
Nu er hun helt fit for fight og springer omkring som nogen akrobat. Turen var en uge på camping i Skive, og anden uge var vi sammen med Rikke i Holstensk Schwitz i nærheden af Plön.
Cilja nyder at være hjemme igen, men bestemt ikke, at Rikke er taget hjem!


Molersklint på Fur

Ved Vesterhavet, Svinkløv

Det der? Det kender jeg ikke noget til!
Da vi badede i Vierer See, sprang Cilja ud forbi os. Men sikke hurtigt, det blev dybt! Så fik hun travlt med at komme ind igen.
Man fylder jo ikke så meget bag efter! Rikke forsøger at lokke.

Tur til Amager Strand

De spiser noget, de kalder pizza. Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg må ikke få noget!
Men så skal jeg nok ordne hende Rikke!
Men vi er gode venner.
Det er altså dejligt at blive kløet på maven.

Sød tøs, 15 uger