tirsdag den 24. marts 2009

Morgenglæde

Cilja elsker vores tur om morgenen. Og når solen skinner og luften er skarp og kølig, så er hun bare i sit es. Så kan enhver lille pind bruges som legetøj.

Bolde, som er bløde, men massive, er et fantastisk legetøj for Cilja. Jeg er holdt op med at bruge guffer, udsigten til at lege med bolden er rigelig motivation.

søndag den 22. marts 2009

Hvor bli'r den sol af??

Det var en kold dag til træning lørdag, og det var en kold tur ved Kronborg søndag formiddag!
Meteorologerne havde ellers lovet sol begge dage.
Søndag eftermiddag kom den dog frem.

søndag den 15. marts 2009

1 års fødselsdag


I dag er det c-kuldets fødselsdag, hurra hurra hurra!
Til lykke til Coco, Corry, Citizen og Cindy!
Og tak til Pia for en meget kærlig og arbejdsivrig hund!








lørdag den 7. marts 2009

En dag til træning


Lørdag morgen, allerede inden vi står op, ved Cilja, at det er træningsdag, og vi kan mærke, at hun er forventnings-fuld.
Efterhånden har hun vænnet sig til at køre i bil, uden at blive køresyg. Og det er ikke noget problem at få hende ind i bilen. Hun får lov til selv at vælge, om hun vil være i det åbne bur, eller om hun vil sidde bag ved og kigge ud ad bagruden.
Her er et par billeder fra den frie leg, inden træningen begynder. Typisk for Cilja forsøger hun tit at hoppe op på ryggen af de andre.
På det sidste billede kan man se, hvor tålmodigt hun venter, når hun er bundet til et træ, mens jeg hjælper andre hundeførere, inden det bliver vores tur. Cilja træner typisk sammen med den gruppe af hunde, som senere vil konkurrere.

Jeg har før målt Cilja til at være 63 cm over skuldrene. Det er en fejl. Jeg har nu målt hende til 60 cm.
Hun holder stadig den slanke linie, 19,6 kg.

søndag den 1. marts 2009

Første forårsdag

Forårets første dag er grå, men en tur ud i mosen, Ganløse Ore, sammen med Cilja, får humøret til at stige et par grader.
Hun er et rigtigt energibundt og fuld af spilopper, men hun holder sig altid tæt til mig og kommer, når jeg kalder. Derfor kan jeg ofte lade hende løbe frit.