Ih du Mille

Cilja møder af og til labradorblandingen Mille, der er også jagthund i hende.
Hun er en løbeglad ung hund, som Cilja har stor respekt for.

Morgenvenner

Her er et par af de venner, Cilja og jeg møder om morgenen.

Broholmerblandingen Scoobi er en måned ældre og vejer 35 kg, den lille mellempuddel er blot 11 uger. Den peb hele tiden af skræk, men alligevel ville den gerne lege. Det var som om, at Cilja stillede sig hen over den for at beskytte den!

Sikke en regnvejrsdag

I lørdags var vi igen til træning i Roskilde.
Og jeg skal lige love for, at det både regnede og blæste! Men det var Cilja nu lige glad med. Hun har altid været meget social og har knyttet sig tæt til os, og jeg tror, at det er derfor, at jeg altid kan kalde hende til mig, selv om hun er midt i en leg. Og det går godt med træningen. Det var første gang, hun stiftede bekendtskab med kommandoen 'plads', men den forstod hun lige med det samme. Og alle hundene leger fint sammen, Cilja har ikke været oppe at toppes med nogen endnu.
Der var en ny hund på holdet, en schæferhan. Jeg tænkte først, at de måtte være gået forkert, for han lignede en voksen hund. Men det viste sig, at han var 5 måneder lige som Cilja. Han var ca. lige så stor, som Cilja nok bliver. Der er åbenbart stor forskel på, hvor hurtigt forskellige racer vokser. Cilja vejer nu 14,8 kg.
Da vi var færdige, så var Cilja mere end villig til at hoppe ind i bilen og ind i sit bur, helt lige glad med regnen havde hun altså ikke været. På den halve time, det tager os at køre hjem, har Cilja hvilet nok til at være helt frisk igen, når vi kommer hjem.
Hun bliver nogle gange lidt køresyg efter ca. 10-15 km. Derefter kan vi køre til den anden ende af landet uden problemer.
På grund af regnen opgav jeg at tage kameraet med, så der er ingen billeder.
På vores morgentur møder vi næsten hver dag en blanding af labrador og en jagthund, som er meget løbeglad, den leger Cilja fint med. Ofte er der også en 6 måneders broholmerblanding, han vejer 35 kg, men er så god som dagen er lang. Han kan ikke følge med i de to andres tempo, men der er vægt bag, når han kommer frem!

Første træning i DCH

Så oprandt endelig den dag, vi har set frem til længe: Cilja og jeg startede på hvalpekursus hos RCH, Roskilde Civile Hundeførerforening. Kirsten er med og fungerer som supporter, men hun får ikke lov til at være tæt på under øvelserne.
Jeg startede mandag med at vise papirerne frem, så to timers teori torsdag aften, og lørdag kunne vi så endelig komme i gang med det egentlige og sjove.

Der er meldt 43 hunde til, foruden et par eftertilmeldinger fra et par trænere, som har fået en ny hvalp. Der er blevet oprettet fire hold, inddelt efter alder. Cilja kom på hold 2, hvor hun er den tredje ældste. Der er en groenendael han, Lion, som er en uge yngre end Cilja. Jeg havde forventet, at de to belgiere ville holde lidt sammen på et sådan blandet hold, men Cilja startede med at sætte Lion lidt på plads, dog før holdopdelingen. Hun legede i begyndelsen mest med de tre golden retrievere. Men efterhånden legede alle hvalpene skiftevis med hinanden.
Der var en meget fredelig stemning på holdet, ingen slagsmål, og alle hvalpene lod sig kalde ind midt under legen. Træningen gik bare godt. Cilja blev faktisk rost som et eksempel til efterfølgelse ved indkald-øvelsen, hun kastede sig lige op i favnen på mig. Og hun kunne 'sid' under gang og 'dæk' under gang, uden at have siddet først. Ved lineføring hopper hun en del op ad min arm, men det er et almindeligt begynderfænomen. Og da vi nåede til kropsberøringen, så var Cilja bare i den syvende himmel. Hun nyder tydeligt at ligge på ryggen op ad mig og blive berørt over hele kroppen.
Da træningen var slut, gav jeg Cilja resten af kalkunterningerne i bøtten. Men da den lille toller, Sigurt, kom hen for at se, hvad der skete, så var det godt, at jeg havde fat i Cilja, for der var hun parat til at uddele øretæver! Næste gang må vi hellere gå lidt bort, før hun får resterne.
Før holdinddelingen

Afslutning på træningen.

Om søndagen var vi ude at bade i Kattegat, der var ret store bølger. Jeg bar Cilja ud til første revle, vandet var ca. trekvart meter dybt undervejs, og der var ca. 20 meter der ud. Så satte jeg Cilja ned i vandet og fulgte hende hele vejen ind. Hun elsker vist ikke at svømme, men hun svømmede stille og roligt ind uden at virke særlig forskrækket.

Cilja er stadig en alpha-tæve, men det er mit indtryk, at hun bliver mere tolerant over for andre hunde, efterhånden som hun bliver lidt ældre og selvtilliden vokser. Det går rigtig fint med at møde andre og lege med dem. Hvis de er alt for store, så er hun dog stadig skarp.

Træning, sele og bold

Skole
I dag begynder børnene i skolen, og det gør Cilja også! I aften kører vi til Roskilde og viser papirerne frem og ser på forholdene. Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med målrettet træning og give Cilja mulighed for at lege med jævnaldrende hunde.
Hun har nu smidt den sidste mælke-hjørnetand og er ved at få et flot sæt hvide tænder.

Sele
Da vi mødte Pia på Stevns, snakkede vi om, at Cilja er lidt besværlig at føre i line, hun trækker meget. Pia anbefalede at forsøge med en sele i stedet for traditionelt halsbånd, og det har vi gjort. Og det ser faktisk ud til, at det virker. Der er ikke sket et mirakel, men hun trækker ikke til siden mere, og hendes træk fremad er mere beherskede. Og vigtigst: De hårde træk i halsen, når hun springer frem, er borte.





Aktivitetsbold

Når Cilja er alene hjemme, har vi forsøgt os med forskellige foranstaltninger. Vi lader hende ikke få adgang til stuen. Men vi havde spærret trappen til 1. sal af, med det resultat, at den lille akrobat havde hoppet over og var spærret inde på trappen mellen top og bund, da vi kom hjem.
Så nu har vi fjernet afspærringerne til trappen og lader hende få adgang til sin seng i soveværelset. Hun er vældig dygtig til at løbe op og ned ad trappen.
For at give hende lidt at beskæftige sig med, har vi, foruden nogle gamle aviser, som hun river i småstykker, givet hende en bold, som hun skal trille rundt for at få guffer ud af. På videostumpen kan man se, hvordan hun forsøger at lære det.

Lidt mere om træffet

Jeg har nu fået de billeder, som blev taget med Rikkes kamera. Mit var løbet tør for strøm.


Det var ikke så let at tage gode billeder af Aya og Pia i aktion, men her er et af Ayas gode løb ved slalom.

Her møder Coco og Cilja hinanden. Det er tydeligt at se, at de er søstre. To slanke, langlemmede fotomodeller. Nogle mente, at de havde for lidt pels i forhold til andre hvalpe på samme alder - jeg synes, at de er smukke!

Tribut til en danmarksmester

Her viser Cilja den kommende danmarksmester den rette ærbødighed!

Træf 2008, Kreds 3 og 6

I lørdags var vi på Stevns for at se Pia og Aya, hendes holdkammerater, "Jyder med attituder", og alle de andre belgiere løbe i agility- og spring konkurrencer. Det var en herlig dag. Solen skinnede, vinden var moderat og humøret højt.

Vi er novicer, når det gælder agility, og der var mange fejl og diskvalificeringer, men der var også nogle rigtig vellykkede præstationer imellem. Men at det skulle lykkes for Pia og Aya og resten af holdet at blive danmarksmestre, det var jo fantastisk!

Vi mødte også Coco, og denne gang kunne Cilja og Coco fint lege sammen, de var åbenbart blevet færdige med at afgøre deres indbyrdes rang i Assens. Og det lykkedes at få Aya til at interessere sig lidt for Cilja. Guderne skal vide, at Cilja også anstrengte sig til det yderste for at opnå det. Cilja forsøgte også at sætte et par velvoksne hanhunde på plads!

Tak for en dejlig dag Pia.

Og stort til lykke fra Cilja og familien!