1 års fødselsdag

I dag er det c-kuldets fødselsdag, hurra hurra hurra!

Til lykke til Coco, Corry, Citizen og Cindy!

Og tak til Pia for en meget kærlig og arbejdsivrig hund!

En dag til træning

Lørdag morgen, allerede inden vi står op, ved Cilja, at det er træningsdag, og vi kan mærke, at hun er forventnings-fuld.

Efterhånden har hun vænnet sig til at køre i bil, uden at blive køresyg. Og det er ikke noget problem at få hende ind i bilen. Hun får lov til selv at vælge, om hun vil være i det åbne bur, eller om hun vil sidde bag ved og kigge ud ad bagruden.

Her er et par billeder fra den frie leg, inden træningen begynder. Typisk for Cilja forsøger hun tit at hoppe op på ryggen af de andre.

På det sidste billede kan man se, hvor tålmodigt hun venter, når hun er bundet til et træ, mens jeg hjælper andre hundeførere, inden det bliver vores tur. Cilja træner typisk sammen med den gruppe af hunde, som senere vil konkurrere.

Jeg har før målt Cilja til at være 63 cm over skuldrene. Det er en fejl. Jeg har nu målt hende til 60 cm.

Hun holder stadig den slanke linie, 19,6 kg.

Første forårsdag

Forårets første dag er grå, men en tur ud i mosen, Ganløse Ore, sammen med Cilja, får humøret til at stige et par grader.
Hun er et rigtigt energibundt og fuld af spilopper, men hun holder sig altid tæt til mig og kommer, når jeg kalder. Derfor kan jeg ofte lade hende løbe frit.

Slut på driverliv

I dag er næstsidste dag af min sygeorlov. Jeg er nu helt overbevist om, at jeg bliver 100% rask igen efter min diskusprolaps.
Det er koldt, men et fantastisk solskinsvejr, så vi tog en tur til Hornbæk strand og fik nogle varme fiskefrikadeller med hjem.
Cilja er jo nu 11 måneder. Hun er tynd efter at have haft nogle sløje dage, hvor hun ikke spiste.
Nu prøver vi at få lidt sul på kroppen af hende igen. Hun har hele tiden, på nær en enkelt dag, haft en utrolig energi og legelyst.

Træls uge for Cilja

Det begyndte med, at Cilja pludselig bakkede og klynkede, da vi skulle ned ad trappen fra 1. sal. Hun plejer at fare op og ned i en rygende fart, men nu turde hun ikke! Mange gange er hun skvattet på reposen midtvejs, hvor hun skal dreje 180 grader, inden hun løber det sidste stykke op eller ned, og nu havde hun fået nok!

Så var det af sted til tæppehandleren og få fat i en rest uldboucle. Den blev sat fast på reposen med dobbeltklæbende tape og en metalkant. Og så fat i Cilja og trække hende ud på de første par trin, og så løb hun igen, som hun plejede. Det var næsten, som om hun stod og vigtede sig lidt på reposen, inden hun løb videre.

Men ak! Om natten begyndte hun at brække sig, hun var blevet ramt af en omgangssyge. I et par dage ville hun hverken æde eller drikke, men heldigvis havde hun stadig energi.

Nu er hun frisk igen og var til træning i lørdags. Rikke kunne ikke, så jeg tog chancen og var selv fører for hende, og det gik bare fint. Første gang jeg prøvede det, kunne jeg dække hende af på 10 meters afstand. Og vi arbejdede også med rundering og apport. Jeg skal til at træne hende i at komme helt hen og aflevere en bold i hånden, hun betragter den stadig som et trofæ.

Det er stadig fantastisk træning for min ryg og højre ben, at komme ud med Cilja, vi nyder det begge.

Yeay - hovedselen er væk!

Selen på hovedet af Cilja virkede meget effektivt, og hun kom frivilligt hen til mig og lod mig sætte den på. Men det var også meget tydeligt, at hun bestemt ikke brød sig om den, og den pyntede jo heller ikke just.

Så vi tog til dyrehandelen og spurgte, om der dog ikke fandtes noget bedre? Og det gjorde der!

Vi fik et halsbånd, som er udstyret med et blødt bånd, der går inden om hvert forben. Når hun trækker, så strammer båndene op, og så kigger hun op på mig, og jeg roser hende i høje toner. Så det er ikke bare en mekanisk afstraffelse af uønsket adfærd, det gi'r mig mulighed for at vejlede hende på en pædagogisk måde. Vi er meget glade for den løsning!

Lørdagstræning med afløser

Dæk-øvelse slut: Fri!
Apport-øvelse

Stå-øvelse

Da jeg jo er sygemeldt efter operation for diskusprolaps, havde Rikke meldt sig som fører for Cilja ved lørdagstræningen.

Rikke og Cilja har meget stærke bånd. Der er den bagside ved den medalje, at Cilja hopper og danser meget ved 'fri ved fod' øvelsen. Og Rikke er jo ikke vant til at lave den. Desuden fandt jeg ud af, at det er meget svært at gå ved siden af, uden at blande sig i utide.

Men ellers gik det rigtig fint, vi havde alle en god dag.