søndag den 7. september 2008

Siden sidst

Her er lige et par billeder, så I kan se, at det ikke kun er Coco, som er ved at udvikle sig til en lækker ung dame!
Jeg har været med vores venner Laila, Knud og Bastian på en tur til Møn. Selvfølgelig havde Far ikke fået kameraet med ned på stranden. Så havde I ellers fået at se, at ved at lege med Cockeren Bastian, som elsker vand, så overvandt jeg mig selv og sprang ud i Østersøen. Det var kanon sjovt, at jeg kunne fare hen og drille Bastian og så bare spæne fra ham. Han blev godt knotten og bjæffede ad mig, men så fik han da bare en tur til! Men han er nu god nok, han er bare for gammel til at følge med (og lidt kortbenet - fnis).

Jeg er også godt i gang med at teste kvaliteten af Fars og Mors indbo, det er også noget bras. Nu vil de forsøge at sætte en plade op foran døren fra køkkenet til stuen. For den elendige foldedør kan jeg da sagtens åbne, selv om de låser den, hi hi!
Det går stadig fint med træningen, og jeg leger godt med de andre hunde. Der er en golden retriever han, som jeg synes særlig godt om. Hvis en af de andre leger med ham, så kommer jeg bare drønende og møwer mig imellem, og så har jeg ham for mig selv. I morgen kommer der en film fra træningen.

1 kommentar:

Pia sagde ...

Hvor er hun blevet flot, nu ligner hun jo Aya!!!!