Udbryderprinsessen

Cilja er ikke meget for at være alene hjemme.
Vi har erkendt, at det ikke går at give hende adgang til stuen, hun bider i for meget.
Men det er et problem, at døren mellem køkkenet, hvor hun godt må være, og stuen, er en foldedør, som hun kan presse op, selv om den er låst. En dag havde hun flyttet to dørstoppere og havde skubbet døren fra køkkenet til entreen i, med det resultat, at hun var gået i panik, det vat ikke et kønt syn at komme hjem til. Næste dag forsøgte jeg at sætte hende i buret i håb om, at hun så ville falde til ro og sove, som hun gør, når Kirsten er alene hjemme med hende. Da jeg kom hjem efter et par timer, havde hun åbnet lynlåsene inde fra! Til gengæld havde hun ikke ødelagt så meget.

Jeg fik så den ide, at den plade, som vi havde sat op for at lukke for foldedøren, var ikke gennemsigtig. Derfor var hun meget opsat på at bryde den ned (se billedet) så hun kunne komme ind i stuen og lede efter os.
Vores seneste forsøg går derfor ud på at lave en gennemsigtig afspærring. Vi købte et pileflethegn og armerede det med finmasket trådnet. Mon det så holder?
Jeg er imponeret over, hvilke kræfter, der gemmer sig i en 6 måneders hvalp!