Træning, sele og bold

Skole
I dag begynder børnene i skolen, og det gør Cilja også! I aften kører vi til Roskilde og viser papirerne frem og ser på forholdene. Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med målrettet træning og give Cilja mulighed for at lege med jævnaldrende hunde.
Hun har nu smidt den sidste mælke-hjørnetand og er ved at få et flot sæt hvide tænder.

Sele
Da vi mødte Pia på Stevns, snakkede vi om, at Cilja er lidt besværlig at føre i line, hun trækker meget. Pia anbefalede at forsøge med en sele i stedet for traditionelt halsbånd, og det har vi gjort. Og det ser faktisk ud til, at det virker. Der er ikke sket et mirakel, men hun trækker ikke til siden mere, og hendes træk fremad er mere beherskede. Og vigtigst: De hårde træk i halsen, når hun springer frem, er borte.





Aktivitetsbold

Når Cilja er alene hjemme, har vi forsøgt os med forskellige foranstaltninger. Vi lader hende ikke få adgang til stuen. Men vi havde spærret trappen til 1. sal af, med det resultat, at den lille akrobat havde hoppet over og var spærret inde på trappen mellen top og bund, da vi kom hjem.
Så nu har vi fjernet afspærringerne til trappen og lader hende få adgang til sin seng i soveværelset. Hun er vældig dygtig til at løbe op og ned ad trappen.
For at give hende lidt at beskæftige sig med, har vi, foruden nogle gamle aviser, som hun river i småstykker, givet hende en bold, som hun skal trille rundt for at få guffer ud af. På videostumpen kan man se, hvordan hun forsøger at lære det.