Første træning i DCH

Så oprandt endelig den dag, vi har set frem til længe: Cilja og jeg startede på hvalpekursus hos RCH, Roskilde Civile Hundeførerforening. Kirsten er med og fungerer som supporter, men hun får ikke lov til at være tæt på under øvelserne.
Jeg startede mandag med at vise papirerne frem, så to timers teori torsdag aften, og lørdag kunne vi så endelig komme i gang med det egentlige og sjove.

Der er meldt 43 hunde til, foruden et par eftertilmeldinger fra et par trænere, som har fået en ny hvalp. Der er blevet oprettet fire hold, inddelt efter alder. Cilja kom på hold 2, hvor hun er den tredje ældste. Der er en groenendael han, Lion, som er en uge yngre end Cilja. Jeg havde forventet, at de to belgiere ville holde lidt sammen på et sådan blandet hold, men Cilja startede med at sætte Lion lidt på plads, dog før holdopdelingen. Hun legede i begyndelsen mest med de tre golden retrievere. Men efterhånden legede alle hvalpene skiftevis med hinanden.
Der var en meget fredelig stemning på holdet, ingen slagsmål, og alle hvalpene lod sig kalde ind midt under legen. Træningen gik bare godt. Cilja blev faktisk rost som et eksempel til efterfølgelse ved indkald-øvelsen, hun kastede sig lige op i favnen på mig. Og hun kunne 'sid' under gang og 'dæk' under gang, uden at have siddet først. Ved lineføring hopper hun en del op ad min arm, men det er et almindeligt begynderfænomen. Og da vi nåede til kropsberøringen, så var Cilja bare i den syvende himmel. Hun nyder tydeligt at ligge på ryggen op ad mig og blive berørt over hele kroppen.
Da træningen var slut, gav jeg Cilja resten af kalkunterningerne i bøtten. Men da den lille toller, Sigurt, kom hen for at se, hvad der skete, så var det godt, at jeg havde fat i Cilja, for der var hun parat til at uddele øretæver! Næste gang må vi hellere gå lidt bort, før hun får resterne.
Før holdinddelingen

Afslutning på træningen.

Om søndagen var vi ude at bade i Kattegat, der var ret store bølger. Jeg bar Cilja ud til første revle, vandet var ca. trekvart meter dybt undervejs, og der var ca. 20 meter der ud. Så satte jeg Cilja ned i vandet og fulgte hende hele vejen ind. Hun elsker vist ikke at svømme, men hun svømmede stille og roligt ind uden at virke særlig forskrækket.

Cilja er stadig en alpha-tæve, men det er mit indtryk, at hun bliver mere tolerant over for andre hunde, efterhånden som hun bliver lidt ældre og selvtilliden vokser. Det går rigtig fint med at møde andre og lege med dem. Hvis de er alt for store, så er hun dog stadig skarp.