torsdag den 1. januar 2009

Godt nytår fra Cilja, Kirsten og Jens


Nytårsaftens dag var jeg med til at løbe et halvmaraton på Amager langs stranden og til Operaen, det var til fordel for Rigshospitalets BørneUngeProgram. Jeg har holdt for meget juleferie og ikke trænet nok, så jeg gik sukkerkold med 3 km til mål. Jeg kom dog i mål, 10 minutter forsinket.
Imens gik Cilja og Kirsten rundt og trænede i at bruge den nye hovedsele. Cilja trækker som en slædehund, og vi så ikke nogen anden udvej, end at anskaffe den sele. Men den er Cilja godt nok ikke indstillet på at finde sig i! Sikke krumspring, hun kan lave, for at få den af! Jeg kender hendes stædighed, men denne gang slipper hun ikke.
Så var det rart at komme ud til stranden og røre de ømme ben i det dejlige solskin her nytårsdag. Så er vi klar til Foghs nytårstale.

1 kommentar:

Pia sagde ...

Puha godt det ikke var mig der var ude og løbe, vi gik en laaaang tur i skoven istedet for. Hendes stædighed har hun fra sin mor, altså hunde mor.....

Godt nytår til jer alle sammen