tirsdag den 20. januar 2009

Operation

Rikke var jo i Roskilde med Cilja til træning i lørdags. De trænede spor for første gang, og det klarede de fint. Rikke var lidt skuffet over, at de ikke prøvede så meget, da der ikke var mødt så mange, og det var bitterlig koldt.
Det er en særlig oplevelse at se, hvor stor en stjerne, Rikke har hos Cilja. Jeg er vant til, at Cilja følger mig overalt, men i det øjeblik, Rikke træder ind ad døren, så er det hende, hun følger.
Jeg var nu heller ikke så meget bevendt, for oven i discusprolapsen blev jeg fredag middag ramt af en slem influenza, som holdt mig på langs til mandag morgen.
Og nu har jeg været til MR-scanning på Hamlet, og onsdag morgen kl. 07:00 bliver jeg indlagt til operation. Og så følger 4 ugers sygemelding.
Så måske kommer Rikke til træning et par gange mere?

1 kommentar:

Pia sagde ...

Det lyder da ikke godt, håber at det hjælper med operation. Og det er da godt Cilja har Rikke, tror nu også de vil have glæde af hinanden til træning.