Billede 1: Cilja leger lidt med naboen på 11 ugerBillede 2: Byttedrift med bold i snor
I dag har Cilja og jeg været til hvalpe-motivation sammen med en flok Schæfer-hvalpe.
Kirsten var med som supporter.
Der er desværre ingen hvalpetræning i øjeblikket i Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, Kreds 3, på Engagergård i Måløv, så vi var søgt over på den anden side af vejen til Schæferhundeklubben, Kreds 3, også i Måløv.
På forhånd var vi lidt spændt på, hvordan det ville forløbe, for Cilja har hidtil afvist andre hundes tilnærmelser med en knurren, og en glammen om nødvendigt.
Men vor ængstelse blev gjort til skamme. Cilja var den mindste med sine 9 uger, men der var flere Schæferhvalpe på 11 uger, og nogle, som var lidt ældre. De der var endnu større, trænede for sig selv i nærheden. Og inden længe forsøgte Cilja at dominere nogle af de andre, hun fandt sig dog også i at måtte ligge lidt på ryggen.
Og vi klarede alle øvelserne med "sit", "dæk" og "stå" med bravour, og det samme var tilfældet med byttedriftlegen med en bold i snor, og endelig tandeftersyn.
Desuden fik vi lidt teori, bl.a. fik vi at vide, at trappen op til vores soveværelse skulle vi vente et års tid med at lade hende gå på selv, og vi skulle være forsigtige med at lade hende lege med større hunde, af hensyn til hendes knogler og led.
Cilja græd lidt i buret, da vi kørte der fra, hun havde haft en god oplevelse. Hun faldt dog hurtigt til ro i buret, og nu sover hun som en sten.
Kirsten var med som supporter.
Der er desværre ingen hvalpetræning i øjeblikket i Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, Kreds 3, på Engagergård i Måløv, så vi var søgt over på den anden side af vejen til Schæferhundeklubben, Kreds 3, også i Måløv.
På forhånd var vi lidt spændt på, hvordan det ville forløbe, for Cilja har hidtil afvist andre hundes tilnærmelser med en knurren, og en glammen om nødvendigt.
Men vor ængstelse blev gjort til skamme. Cilja var den mindste med sine 9 uger, men der var flere Schæferhvalpe på 11 uger, og nogle, som var lidt ældre. De der var endnu større, trænede for sig selv i nærheden. Og inden længe forsøgte Cilja at dominere nogle af de andre, hun fandt sig dog også i at måtte ligge lidt på ryggen.
Og vi klarede alle øvelserne med "sit", "dæk" og "stå" med bravour, og det samme var tilfældet med byttedriftlegen med en bold i snor, og endelig tandeftersyn.
Desuden fik vi lidt teori, bl.a. fik vi at vide, at trappen op til vores soveværelse skulle vi vente et års tid med at lade hende gå på selv, og vi skulle være forsigtige med at lade hende lege med større hunde, af hensyn til hendes knogler og led.
Cilja græd lidt i buret, da vi kørte der fra, hun havde haft en god oplevelse. Hun faldt dog hurtigt til ro i buret, og nu sover hun som en sten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar