lørdag den 10. maj 2008

Aftenen før

Nu er det dagen og aftenen før, vi får vores længe ventede familiemedlem, Cilja. Vi ved ikke endnu, hvilken hvalp, det bli'r. Vi har peget på en, men den endelige afgørelse har vi overladt til Pia og Helle Mulvad efter hvalpetesten. Den franske ejer af hvalpenes far har ret til at vælge først, det gør han fredag.
Heldigvis befinder vi os i Flensborg, i det dejligste sommervejr, på et hotel, som ligger lige for enden af den langstrakte, smukke og stemningsfyldte havn. Og det hjælper på humøret at spise en herlig fiskeret i Jessens Fishperle, lige på Ballastkai, hvor billederne er taget.

Ingen kommentarer: