Den store dag

Så blev det endelig dagen, hvor vi skulle ha' Cilja.
Efter et lille indkøbsraid i Citti Markt i Flensborg, satte vi kursen mod Pia og hendes hunde.
Vi vidste nu, at vi ikke havde fået den mørkegrønne, som vi først havde haft kig på, men den lysegrønne. Begrundelsen var, at den mørkegrønne er en dominerende førerhund, og det ville vi helst undgå. Den lysegrønne derimod er den mest sociale og vil ikke forsøge at udfordre sin fører. Vi er enige om, at det var det helt rigtige valg, vi er ovenud lykkelige for denne søde og charmerende lille hvalp.
Pia, vi skylder dig stor tak for det usædvanligt store arbejde, du gør for at forberede hvalpene bedst muligt. Dette er efter min opfattelse enestående!
Turen hjem gik over al forventning. Der var kun 5 minutters småklynken, så faldt Cilja til ro på skødet af Kirsten. Hun blev en lille smule køresyg efter en halv time, men resten af turen hjem gik stille og roligt. En gang imellem satte hun sig op, ligesom om hun ville se, hvordan Sjælland så ud.
Da vi kom hjem, satte vi hende ud på græsplænen, og straks satte hun sig og tissede på den. Derefter gik hun rundt og snusede til det hele, og hun nød at lægge sig i det bløde græs og nulre snuden ned i det.
Så gik turen ind i køkkenet, hvor en portion mad blev sat til livs med god appetit.
Endelig lagde hun sig til at sove på mine fødder, mens jeg skrev dette indlæg. Vi lagde hende i en lille kurv, for vi er nervøse for, at hun kommer i klemme under hjulene på kontorstolen.
Vi ser frem til mange herlige oplevelser med Cilja.