Glædelig jul og godt nytår!

På Ishøj Strand, ved Arken, har stormen dannet et månelandskab af ålegræs. Der er nok at snuse til for en nysgerrig hund.

Juleaftens dag hygges der.

Da jeg så Ayas vægt og højde, blev jeg nysgerrig, og vejede og målte Cilja. Aya har jo en 'normal' højde på 59 cm og en fin kampvægt på 23 kg.

Cilja vejer 19,3 kg og måler 63 cm over skuldrene. Det er jo en højde svarende til en han! Men hun er dog ikke helt udviklet endnu, så vægten er ikke så høj.

Her vogter julehunden!

1. søndag i advent

Cilja har fået sin adventsgave.

En snert af vinter

I weekenden kom der en del sne her hos os. Lige nok til at det så pænt ud, men ikke nok til at afholde os fra at køre til træning i Roskilde. Cilja var ikke særlig mystificeret af det hvide stads, det forligede hun sin hurtigt med.

Hun er stadig dygtig til træning. Særlig i en øvelse, hvor hun blev holdt mens jeg løb bort og gemte mig, viste hun gode evner. Hun var yderst ivrig efter at finde mig, men ikke mere, end at hun forstod at bruge sin næse til at fange luftfærten.

Om søndagen var vi en tur til Tisvilde.

Både på stranden og i skoven var der skønt, og der er et godt lys til at fotografere en sort hund.

Efterår '08

Vi er gået ud på æblegården efter en pose fuld.

Der er smukke farver

Campingsæsonen slut

Pakket og klar til vinteren

Vupti - op på højkant

Hva' mon de pønser på? Har man grund til bekymring?

Sikke en masse habengut, der kan være i en teltvogn!

I lørdags var der ingen hundetræning, klubben afholdt klubmesterskab.

Det gav os tid til at få tømt Combi-campen for indhold og indertelt og få den vippet på højkant i carporten. Heldigvis glimrede lørdag med strålende solskin.

C-hund

Da vi scorede vores 92,5 point til K-prøven, var vi måske lidt uheldige med lineføringen, men til gengæld var vi nok temmelig heldige i nogle af de andre øvelser. Men det går bare rigtig godt fremad med at blive sikker i de grundlæggende øvelser, som ud over lineføring er sid, stå og dæk. Jeg kan gå 15 skridt bort fra Cilja og vente mere end 30 sekunder, inden jeg går tilbage, og hun klarer det bare så fint.
Jeg har tænkt lidt over, at bagsiden af den medalje, at jeg altid kan kalde Cilja til mig, uanset afstand, og uanset om hun leger med andre hunde, nok er hendes problem med at være adskilt fra sin flok. Vi er ikke færdige med at finde frem til en holdbar måde at forholde os til det på endnu.
Hjemme er hun også tydeligt knyttet tæt til os. Hun elsker at ligge ved siden af den sofa, jeg sider i, og smålege med mig. Og hun følger meget efter mig rundt i huset, også op og ned ad trappen.
Klar til at gå i gang

Dækket af

C-hund og billeder fra stranden

Cilja er nu startet med træning af C-programmet. Det glæder jeg mig til, træneren John Hansen virker meget erfaren og kompetent, og der er to assistenttrænere på. Det skal nok blive sjovt.

I dag har vi været en tur til Tisvildeleje og nyde den friske blæst og solskinnet.

Jeg tog en serie billeder af Cilja, som jo nu er syv måneder.

Leg med islandsk fårehund

På vores morgentur møder Cilja og jeg af og til denne charmerende, 5 måneder gamle islandske fårehund. De store tunge hunde er Cilja lidt bange for at slå sig på, men det er tydeligt, at de her to har noget til fælles. Det er bedst med de hunde, som stadig ved, hvor de løber hen, selv om det går stærkt.

K-Prøve

Det var en flot dag på Dyrskuepladsen i Roskilde

Efterårsfarverne er kommet frem, Cilja kigger over mod prøvepladsen

Certifikatet

Så kom dagen, hvor Cilja og jeg skulle til vores første prøve.

Vi kom i god tid, så vi lige kunne få os luftet og se, hvad der skete. Lidt før aftalt tid blev vi kaldt frem. Prøven var todelt, så vi skulle vise lineføring og spring ét sted, og resten et andet sted.

Første øvelse: Lineføring.

Cilja gik og snusede til græsset og var temmelig ligeglad med mig. Det gik dog lidt bedre, da vi begyndte at løbe. Paradoksalt nok var lineføringen den øvelse, jeg havde frygtet mindst, men vi måtte nøjes med 5,5 point. Ikke den start, vi havde håbet!

Anden øvelse: Spring.

Spring har drillet mig en del, Cilja vil gerne springe, men hun bliver mærkelig anspændt, når vi nærmer os A-springet. Og hvad skete? Cilja gik perfekt på plads en meter før springet, sprang over i fint tempo og gik perfekt på plads på den anden side! Et 10-tal!

Så var det videre til andel af prøven.

Tredje øvelse: Stå.

Stå er en svær øvelse, det er svært at forstå, at man bare skal stå der og glo. Men Cilja stoppede op som hun skulle, blev tålmodigt stående, også da jeg gik tilbage, og satte sig først, da hun fik plads-kommandoen. Et ti-tal, som tæller dobbelt, altså 20!

Fjerde øvelse: Sid
Her måtte jeg give hende sid-kommandoen to gange, det trak et halvt point, ellers fint. Altså 9,5 point.

Femte øvelse: Dæk

Cilja klarede den faktisk fint, blot rejste hun sig halvt op, da jeg begyndte at gå tilbage til hende. 7,5 point.

Sjette øvelse: Tandvisning.

Dette har jeg ingen problemer med, jeg kan røre Cilja overalt. 10 point.

Syvende øvelse: Indkald.

Cilja løb straks ind foran mig og satte sig, fik en guf, fik en plads-kommando og gik flot bag om og på plads. 10 point, som også her tæller det dobbelt, altså 20 point.

Endelig den vigtigste karakter efter min mening: Helhedsindtrykket.

Jeg er meget glad for 10-tallet i denne diciplin, det er der fremtid i.

I alt blev det til 92,5 point og en samlet 4. plads blandt alle K-holdenes hunde. Der stillede 25 hunde til prøve.

Nyt niveau i 'territoriespillet'

Hvordan i h... ???
Er hun besat af en poltergeist?!
Gode råd modtages.
Det gode er, at hun ikke havde ødelagt noget.

E-løb

Det er endnu ikke lykkedes Cilja at gøre noget ved 'cherif-fængslet'.
Det er faktisk mit indtryk, at hun ikke laver helt så meget ballade længere, når hun er alene.

Træningen nærmer sig Ciljas første prøve den 12. oktober. Jeg er godt tilfreds med, hvordan det udvikler sig. Vi har nok ikke til denne prøve en vinderchance, men det bliver uge for uge mærkbart bedre, og på længere sigt tror jeg, at vi kan komme langt.

I denne weekend var Cilja med i Dyrehaven som taskeholder, sammen med mor, for far, som løb med for anden gang. Som det fremgår af billedet, var det en kold og våd tjans. Vi var glade, da vi kunne sætte næsen hjemad!
Det blev til en helt pæn tid på 1:12:16. Det er godt to minutter bedre end sidste år. Og på våde og smattede stier.

På træningsbanen

Det kræver gode øjne. Kirsten holder god afstand for ikke at distrahere.

Fortsættelse følger

Cilja bliver ved med at imponere med sine evner som udbryderkongen Houdini. Kan hun virkelig klemme sig gennem det hul? Hvorfor kommer hun ikke til skade, når hun flår ståltråden fra hinanden og efterlader småstumper over hele køkkengulvet?
Hvis dette hundehegn, med dør, ikke kan holde hende, så ved jeg ikke mine levende råd! Mandag lægger jeg en film på, så man kan se, at vi også laver noget, som er sjovere!

Ak ja!

Vi fandt hende i stuen, da vi kom hjem.
Cilja havde også bidt sit transportbur i stykker, lige før vi skulle køre til familietræf på Fyn.
Hun er vist meget ulykkelig, når hun er alene hjemme. Vi er gået i tænkebox.Så smuk, kærlig og helt igennem dejlig er hun, når vi ikke forlader hende.

Bytur i Roskilde

Lørdagens træning var tilvænning til byliv.

Vi var på markedspladsen, på stationen og opleve toget komme ind, lineføring rundt i byen med hylende sirener, som passerede, og endelig en tur i parken, hvor hundene kunne få en tår vand ved vandkunsten, og fik lov at lege.

Det er dejligt at se, at Cilja ikke tager særlig notits af alle lydene og trafikken i byen.

Udbryderprinsessen

Cilja er ikke meget for at være alene hjemme.
Vi har erkendt, at det ikke går at give hende adgang til stuen, hun bider i for meget.
Men det er et problem, at døren mellem køkkenet, hvor hun godt må være, og stuen, er en foldedør, som hun kan presse op, selv om den er låst. En dag havde hun flyttet to dørstoppere og havde skubbet døren fra køkkenet til entreen i, med det resultat, at hun var gået i panik, det vat ikke et kønt syn at komme hjem til. Næste dag forsøgte jeg at sætte hende i buret i håb om, at hun så ville falde til ro og sove, som hun gør, når Kirsten er alene hjemme med hende. Da jeg kom hjem efter et par timer, havde hun åbnet lynlåsene inde fra! Til gengæld havde hun ikke ødelagt så meget.

Jeg fik så den ide, at den plade, som vi havde sat op for at lukke for foldedøren, var ikke gennemsigtig. Derfor var hun meget opsat på at bryde den ned (se billedet) så hun kunne komme ind i stuen og lede efter os.
Vores seneste forsøg går derfor ud på at lave en gennemsigtig afspærring. Vi købte et pileflethegn og armerede det med finmasket trådnet. Mon det så holder?
Jeg er imponeret over, hvilke kræfter, der gemmer sig i en 6 måneders hvalp!

Fra træningen

Kirsten står på afstand med kameraet, men man kan godt kende Cilja mellem alle de gullighvide golden retrievere ovre til venstre.

Træning i spring.

Siden sidst

Her er lige et par billeder, så I kan se, at det ikke kun er Coco, som er ved at udvikle sig til en lækker ung dame!
Jeg har været med vores venner Laila, Knud og Bastian på en tur til Møn. Selvfølgelig havde Far ikke fået kameraet med ned på stranden. Så havde I ellers fået at se, at ved at lege med Cockeren Bastian, som elsker vand, så overvandt jeg mig selv og sprang ud i Østersøen. Det var kanon sjovt, at jeg kunne fare hen og drille Bastian og så bare spæne fra ham. Han blev godt knotten og bjæffede ad mig, men så fik han da bare en tur til! Men han er nu god nok, han er bare for gammel til at følge med (og lidt kortbenet - fnis).

Jeg er også godt i gang med at teste kvaliteten af Fars og Mors indbo, det er også noget bras. Nu vil de forsøge at sætte en plade op foran døren fra køkkenet til stuen. For den elendige foldedør kan jeg da sagtens åbne, selv om de låser den, hi hi!

Det går stadig fint med træningen, og jeg leger godt med de andre hunde. Der er en golden retriever han, som jeg synes særlig godt om. Hvis en af de andre leger med ham, så kommer jeg bare drønende og møwer mig imellem, og så har jeg ham for mig selv. I morgen kommer der en film fra træningen.

Ih du Mille

Cilja møder af og til labradorblandingen Mille, der er også jagthund i hende.
Hun er en løbeglad ung hund, som Cilja har stor respekt for.

Morgenvenner

Her er et par af de venner, Cilja og jeg møder om morgenen.

Broholmerblandingen Scoobi er en måned ældre og vejer 35 kg, den lille mellempuddel er blot 11 uger. Den peb hele tiden af skræk, men alligevel ville den gerne lege. Det var som om, at Cilja stillede sig hen over den for at beskytte den!

Sikke en regnvejrsdag

I lørdags var vi igen til træning i Roskilde.
Og jeg skal lige love for, at det både regnede og blæste! Men det var Cilja nu lige glad med. Hun har altid været meget social og har knyttet sig tæt til os, og jeg tror, at det er derfor, at jeg altid kan kalde hende til mig, selv om hun er midt i en leg. Og det går godt med træningen. Det var første gang, hun stiftede bekendtskab med kommandoen 'plads', men den forstod hun lige med det samme. Og alle hundene leger fint sammen, Cilja har ikke været oppe at toppes med nogen endnu.
Der var en ny hund på holdet, en schæferhan. Jeg tænkte først, at de måtte være gået forkert, for han lignede en voksen hund. Men det viste sig, at han var 5 måneder lige som Cilja. Han var ca. lige så stor, som Cilja nok bliver. Der er åbenbart stor forskel på, hvor hurtigt forskellige racer vokser. Cilja vejer nu 14,8 kg.
Da vi var færdige, så var Cilja mere end villig til at hoppe ind i bilen og ind i sit bur, helt lige glad med regnen havde hun altså ikke været. På den halve time, det tager os at køre hjem, har Cilja hvilet nok til at være helt frisk igen, når vi kommer hjem.
Hun bliver nogle gange lidt køresyg efter ca. 10-15 km. Derefter kan vi køre til den anden ende af landet uden problemer.
På grund af regnen opgav jeg at tage kameraet med, så der er ingen billeder.
På vores morgentur møder vi næsten hver dag en blanding af labrador og en jagthund, som er meget løbeglad, den leger Cilja fint med. Ofte er der også en 6 måneders broholmerblanding, han vejer 35 kg, men er så god som dagen er lang. Han kan ikke følge med i de to andres tempo, men der er vægt bag, når han kommer frem!

Første træning i DCH

Så oprandt endelig den dag, vi har set frem til længe: Cilja og jeg startede på hvalpekursus hos RCH, Roskilde Civile Hundeførerforening. Kirsten er med og fungerer som supporter, men hun får ikke lov til at være tæt på under øvelserne.
Jeg startede mandag med at vise papirerne frem, så to timers teori torsdag aften, og lørdag kunne vi så endelig komme i gang med det egentlige og sjove.

Der er meldt 43 hunde til, foruden et par eftertilmeldinger fra et par trænere, som har fået en ny hvalp. Der er blevet oprettet fire hold, inddelt efter alder. Cilja kom på hold 2, hvor hun er den tredje ældste. Der er en groenendael han, Lion, som er en uge yngre end Cilja. Jeg havde forventet, at de to belgiere ville holde lidt sammen på et sådan blandet hold, men Cilja startede med at sætte Lion lidt på plads, dog før holdopdelingen. Hun legede i begyndelsen mest med de tre golden retrievere. Men efterhånden legede alle hvalpene skiftevis med hinanden.
Der var en meget fredelig stemning på holdet, ingen slagsmål, og alle hvalpene lod sig kalde ind midt under legen. Træningen gik bare godt. Cilja blev faktisk rost som et eksempel til efterfølgelse ved indkald-øvelsen, hun kastede sig lige op i favnen på mig. Og hun kunne 'sid' under gang og 'dæk' under gang, uden at have siddet først. Ved lineføring hopper hun en del op ad min arm, men det er et almindeligt begynderfænomen. Og da vi nåede til kropsberøringen, så var Cilja bare i den syvende himmel. Hun nyder tydeligt at ligge på ryggen op ad mig og blive berørt over hele kroppen.
Da træningen var slut, gav jeg Cilja resten af kalkunterningerne i bøtten. Men da den lille toller, Sigurt, kom hen for at se, hvad der skete, så var det godt, at jeg havde fat i Cilja, for der var hun parat til at uddele øretæver! Næste gang må vi hellere gå lidt bort, før hun får resterne.
Før holdinddelingen

Afslutning på træningen.

Om søndagen var vi ude at bade i Kattegat, der var ret store bølger. Jeg bar Cilja ud til første revle, vandet var ca. trekvart meter dybt undervejs, og der var ca. 20 meter der ud. Så satte jeg Cilja ned i vandet og fulgte hende hele vejen ind. Hun elsker vist ikke at svømme, men hun svømmede stille og roligt ind uden at virke særlig forskrækket.

Cilja er stadig en alpha-tæve, men det er mit indtryk, at hun bliver mere tolerant over for andre hunde, efterhånden som hun bliver lidt ældre og selvtilliden vokser. Det går rigtig fint med at møde andre og lege med dem. Hvis de er alt for store, så er hun dog stadig skarp.

Træning, sele og bold

Skole
I dag begynder børnene i skolen, og det gør Cilja også! I aften kører vi til Roskilde og viser papirerne frem og ser på forholdene. Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med målrettet træning og give Cilja mulighed for at lege med jævnaldrende hunde.
Hun har nu smidt den sidste mælke-hjørnetand og er ved at få et flot sæt hvide tænder.

Sele
Da vi mødte Pia på Stevns, snakkede vi om, at Cilja er lidt besværlig at føre i line, hun trækker meget. Pia anbefalede at forsøge med en sele i stedet for traditionelt halsbånd, og det har vi gjort. Og det ser faktisk ud til, at det virker. Der er ikke sket et mirakel, men hun trækker ikke til siden mere, og hendes træk fremad er mere beherskede. Og vigtigst: De hårde træk i halsen, når hun springer frem, er borte.





Aktivitetsbold

Når Cilja er alene hjemme, har vi forsøgt os med forskellige foranstaltninger. Vi lader hende ikke få adgang til stuen. Men vi havde spærret trappen til 1. sal af, med det resultat, at den lille akrobat havde hoppet over og var spærret inde på trappen mellen top og bund, da vi kom hjem.
Så nu har vi fjernet afspærringerne til trappen og lader hende få adgang til sin seng i soveværelset. Hun er vældig dygtig til at løbe op og ned ad trappen.
For at give hende lidt at beskæftige sig med, har vi, foruden nogle gamle aviser, som hun river i småstykker, givet hende en bold, som hun skal trille rundt for at få guffer ud af. På videostumpen kan man se, hvordan hun forsøger at lære det.

Lidt mere om træffet

Jeg har nu fået de billeder, som blev taget med Rikkes kamera. Mit var løbet tør for strøm.


Det var ikke så let at tage gode billeder af Aya og Pia i aktion, men her er et af Ayas gode løb ved slalom.

Her møder Coco og Cilja hinanden. Det er tydeligt at se, at de er søstre. To slanke, langlemmede fotomodeller. Nogle mente, at de havde for lidt pels i forhold til andre hvalpe på samme alder - jeg synes, at de er smukke!

Tribut til en danmarksmester

Her viser Cilja den kommende danmarksmester den rette ærbødighed!

Træf 2008, Kreds 3 og 6

I lørdags var vi på Stevns for at se Pia og Aya, hendes holdkammerater, "Jyder med attituder", og alle de andre belgiere løbe i agility- og spring konkurrencer. Det var en herlig dag. Solen skinnede, vinden var moderat og humøret højt.

Vi er novicer, når det gælder agility, og der var mange fejl og diskvalificeringer, men der var også nogle rigtig vellykkede præstationer imellem. Men at det skulle lykkes for Pia og Aya og resten af holdet at blive danmarksmestre, det var jo fantastisk!

Vi mødte også Coco, og denne gang kunne Cilja og Coco fint lege sammen, de var åbenbart blevet færdige med at afgøre deres indbyrdes rang i Assens. Og det lykkedes at få Aya til at interessere sig lidt for Cilja. Guderne skal vide, at Cilja også anstrengte sig til det yderste for at opnå det. Cilja forsøgte også at sætte et par velvoksne hanhunde på plads!

Tak for en dejlig dag Pia.

Og stort til lykke fra Cilja og familien!

Mælketænderne falder ud

Lige nu går det stærkt med at tabe mælketænderne.
Her er to af kindtænderne, og der er også røget en hjørnetand i undermunden.

I den sidste uge af vores ferie var vi et smut med Combi-campen til Bjerge Strand syd for Kalundborg.
Cilja elsker, når der er et tæt, levende hegn, hvor hun kan lave sig en hule.

Det gik fint, anden dag Cilja var alene hjemme. Vi kunne se, at legetøjet havde været flittigt i brug, og hun turde vise sin glæde, da vi kom hjem. Men det er utroligt, hvor sød og kærlig hun er, lige før vi går om morgenen!